

Tolerance over for kursisternes forskellighed, integritet og personlighed, respekt for de ansattes person, arbejde og faglighed, og interesse for skolen som helhed er nødvendige betingelser for et frugtbart arbejdsmiljø.
Med dette værdigrundlag er det indlysende, at følgende ikke kan accepteres: indtagelse af stoffer, beruselse, trusler, groft forhånende sprog, racistiske ytringer, chikane, vold, hærværk og lignende.
Forstanderen kan som pædagogisk ansvarlig leder bortvise kursister eller fastsætte andre disciplinære forholdsregler.
For at alle kan trives bedst muligt på VUC Skanderborg-Odder og HF2, er der nogle regler, som skal overholdes. Konsekvenser ved overtrædelse - og uhensigtsmæssig adfærd i øvrigt - kan i værste fald medføre enten bortvisning fra undervisningen og overførsel til selvstudium eller bortvisning fra VUC Skanderborg-Odder og HF2.
På AVU, HH-enkeltfag og HF2 tilrettelægger vi undervisningen på mange forskellige måder. De fleste er forbundet med præcist definerede krav om studieaktivitet.
at du som kursist på VUC Skanderborg-Odder og HF2 deltager aktivt og positivt i undervisningen. Det gør du ved:
Vores hovedregel er, at du som kursist til enhver tid højst må være fraværende i 15 procent af de afholdte timer. Dit fremmøde til undervisningen registreres elektronisk, og du kan via Lectio løbende holde dig ajour med din fraværsprocent.
Hvis du i en kortere periode får problemer med at være studieaktiv, forventer vi, at du hurtigt kontakter dine lærere, din studievejleder eller - hvis du går i en klasse - din tutor, så I sammen kan lave en plan for din fremtidige studieaktivitet, således at der med skyldig hensyntagen til dine særlige forhold og til fortsat eller genoptaget studieaktivitet kan dispenseres fra den almindelige mødepligt. I tilfælde af længerevarende eller gentaget fravær kan du blive afkrævet en lægeerklæring, som du selv skal betale. Dine lærere og ledelsen vurderer din studieaktivitet løbende - både i forhold til registreret fravær og aflevering af opgaver.
Hvis du som fuldtidskursist - mod forventning - ikke lever op til reglerne om studieaktivitet, vil du få en skriftlig advarsel pr. brev og blive bedt om at justere dit studieforløb i samarbejde med din lærer. I denne forbindelse vil du også blive tilbudt en samtale med din studievejleder.
Forbedres din studieaktivitet herefter ikke, vil du pr. brev blive indkaldt til en obligatorisk samtale med en studievejleder. Denne samtale er en forudsætning for, at du kan blive på holdet. Under samtalen udarbejder du sammen med studievejlederen en plan for, hvordan du kan rette op på din studieaktivitet. Kan du ikke overholde denne plan, bliver du igen pr. brev indkaldt til en samtale med forstanderen. Afhængigt af problemets omfang og årsag kan inspektoren beslutte at iværksætte en af følgende konsekvenser, med mindre der kan gives en dispensation:
(1) Du mister retten til SU og (2) Du mister retten til at følge undervisningen og til at få SU, og må gå til eksamen som selvstuderende. I øvrigt henviser vi til Bekendtgørelse om Studie- og Ordensregler i De Gymnasiale Uddannelser § 5-7, samt til Bekendtgørelse om Almen voksenuddannelse (AVU-bekendtgørelsen), kap. 10, § 32.
VUC Skanderborg Tlf. 8793 3070
Telefonerne er åbne:
man - tors kl 7.30 - 15.00
fre kl 7.30 - 14.30
AVU Studievejleder: Poul Riis
AVU Studievejleder: Sif S. Højlund
HF Studievejleder: Lene Zülau Amstrup
VUC Odder Tlf. 8793 3050
Telefonerne er åbne:
man - tors kl 8.00 - 14.00
fre kl 9.00 - 12.00
AVU Studievejleder: Bjarne Larsen
AVU Studievejleder: Karen C. Porse
HF Studievejleder: Lene Zülau Amstrup
Bestil tid til en studievejleder
Online bestilling
Hvis der ikke er flere tider, bestil tid på ovenstående telefonnumre.
Du skal bruge Internet Explorer som browser.